top of page

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

 

 

Fra skoleåret 2013/2014 har vi på Otterup Realskole evalueret på elevernes faglige udbytte af undervisningen. Dette er gjort ved, at lærerne har fået dele af manualen udleveret på et teammøde, hvor de så skulle drøfte de enkelte spørgsmål.

 

Samlet set giver det et billede af, at lærerne er gode til at evaluere elevernes standpunkt, og at vores elever generelt er fagligt dygtige. Dette ses gennem en stor varians i brugen af fremlæggelser, prøver, tests og opfølgning i dagligdagen. Desuden er lærerne opmærksomme på, at det er vigtigt, at inddrage eleverne i, hvornår de har mest udbytte af undervisningen.

 

I forhold til at inddrage forældrene i elevernes udbytte af undervisningen, afholder vi to skole/hjemsamtaler om året på alle klassetrin. Her deltager altid dansk- og matematiklæreren, mens klassens øvrige lærere deltager på skift. I indskolingen er der ofte deltagelse af en pædagog. Lærerne foreslår i den forbindelse, at det kunne være godt, hvis skolen fremadrettet arbejder med at få lavet en vejledning på, hvilke emner der er vigtige at få taget op ved skole/hjemsamtalerne, dette for at sikre kvaliteten af samtalerne.

 

Ud over ovenstående evaluering fortaget i 2013/2014 laver vi på skolen hvert år en tilfredshedsundersøgelse af eleverne i udskolingen. I skoleåret 2013/2014 havde eleverne generelt positive tilbagemeldinger på deres eget udbytte af undervisningen. Dette har også været tilfældet for overståede evaluering i skoleåret 2014/2015.

 

Ledelsen har i forbindelse med evalueringer i 2015 haft en dialog med lærerne, hvor det fremgår, at lærerne ønsker en større fællesgørelse af evalueringerne, således at de igennem teamsamarbejde kan lære af hinandens praksis.

​

Punktet evalueres igen i skoleåret 2016/2017.

bottom of page