top of page

Støtteundervisning

 

Skolen benytter uddannede dansk- og matematiklærere til at undervise i støtteundervisningen. Der er tilknyttet en koordinerende støtteundervisningslærer. Skolen har en læsevejleder, der foretager de tests, skolen har som en del af sin skolepolitik. Skolen har en matematikvejleder.

Læse- og matematikvejleder sparrer med støttelærerne og lærerne i den almindelige undervisning.

Læsevejlederen deltager i et lokalt læsevejledernetværk i kommunen, og er på tre årlige netværksmøder på CFU. Deltager i forskellige konferencer og kurser, der øger kompetencen.

Matematikvejlederen deltager i relevante konferencer og kurser.

 

På et teammøde taler skolens støttelærere om tildeling af støttetimer i det kommende skoleår. Dansk- og matematikvejleder samarbejder om, hvor mange timer der tildeles eleverne i dansk og matematik.

Herefter mødes koordinerende støttelærer med skolens leder for at lave en endelig timefordeling på eleverne.

Eleverne undervises fortrinsvis på klassetrin. I dansk får de 15 minutters eneundervisning pr. tildelt lektion.

Enkelte elever kan få eneundervisning i en hel lektion.

I matematik kan der være flere elever i samme lektion.

I nogen tilfælde er støttelæreren i matematik med i klassens timer.

Støttelærerne taler med elevernes lærere.

Elevernes undervisning tilrettelægges ud fra de tests, der er taget på eleven.

Fremadrettet vil vi arbejde på, at der i højere grad bliver lavet tydeligere handleplaner for hver elev, der modtager støtteundervisning, og at disse planer i højere grad evalueres løbende.

 

Elevens behov sikres ved, at støttelæreren ser de test, der er foretaget, så hun ved, hvor der skal sættes ind.

Støttelærer, faglærer og vejleder følger eleven tæt for at se udviklingen.

I årets løb foretages en test for at se, om eleven har rykket sig.

Der er et samarbejde mellem støttelærer og faglærere.

Der er et samarbejde mellem støttelærer og hjemmet.

Der er samarbejde med PPR/CLT.

I den kommende tid vil skolen få uddannet en matematikvejleder og en ny læsevejleder. Disse vil fremadrettet sammen løbende evaluere på anvendelsen af skolens støtteundervisning i samarbejde med støttelærerne og ledelsen. I forlængelse heraf vil skolen prioritere at skabe et ressourcecenter, som rummer skolens både faglige og sociale støtte.

Dette vil også betyde, at støtteundervisningen vil være udbygget, når vi evaluerer igen i 2020.

​

Punktet evalueres igen i skoleåret 2016/2017.

bottom of page